Fibertracking

Wählen Sie die korrekte Softwareversion aus. Diese finden Sie über das Brainlab Logo unten rechts in der jeweiligen Software.

Indledning

Generelle oplysninger

Fibertracking gør det muligt at spore fiberstrukturer i et fastlagt interesseområde baseret på diffusionsvægtede MR-billeder. Desuden kan du konvertere fiberbundter til 3D-objekter til brug i den videre planlægning.

Indlæs et DTI-datasæt i den aktuelle behandlingsplan for at benytte Fibertracking.



Basis for Fibertracking

Fibertracking er baseret på måling af diffusionsanisotropi i hjernen ved hjælp af diffusionsvægtede billeder (DTI-data), der er taget i flere forskellige retninger. Fibertracking-softwaren beregner derefter diffusionsretningen langs potentielle hvide substansfibre for den samlede datavolumen. Ved at forbinde et antal punkter rekonstrueres fiberen som en linje.

DTI-data

Fibertracking benytter en tjeneste, der kører i baggrunden (DTI Preprocessing Performer), til automatisk at spore og forbehandle gyldige DTI-data. Softwaren konverterer dataene til en DTI-undersøgelse, som indeholder de forregistrerede billedsæt B0, ADC og (farvede) FA-kort samt diffusionstensoren, som er nødvendig for Fibertracking. DTI-undersøgelsen kan vælges i Patientvalgsprogram (se Softwarebrugervejledning, Content Manager/Patient Selection).

Visning af Fibertracking

Retningen af vanddiffusion langs potentielle hvide substansfibre beregnes for den samlede datavolumen. Fibertracking-softwaren viser retningen for hver fiber ifølge en farvekode, hvor visse farver repræsenterer en bestemt retning. Med andre ord, så indeholder disse farvekort (neurologisk konvention) oplysninger om vandets diffusionsretning langs potentielle fibre i skiverne.

Fiberfarver

Flerfarvede fibre farvelægges ifølge denne konvention:

Fiberfarve

Diffusionsretning

Rød

Venstre-højre

Grøn

Anterior-posterior

Blå

Hoved-fod

DTI-forbehandling

Beregningen af et diffusionstensorfelt på baggrund af DTI-datasættet samt beregningen af ADC- og fraktioneret anisotropikort er baseret på metoder og algoritmer, som allerede er peer reviewed og publicerede:

  1. Le Bihan D, Mangin JF, Poupon C, Clark CA, Pappata S, Molko N, Chabriat H. Diffusion tensor imaging: concepts and applications. J Magn Reson Imaging 2001;13(4):534-546.

  2. Masutani Y, Aoki S, Abe O, Hayashi N, Otomo K. MR diffusion tensor imaging: recent advance and new techniques for diffusion tensor visualization. Eur J Radiol 2003;46(1):53-66.

Fibertracking-algoritme

Fibertracking er baseret på FACT-algoritmen (Fiber Assignment by Continuous Tracing), som først blev publiceret af Mori, et al. i 2002 (Mori S, van Zijl PC. Fiber tracking: principles and strategies – A technical review. NMR Biomed 2002;15(7-8):468-480).

Forsigtighedsregel
Forsigtighedsregel
Art-nr.: 60917-64DA

Erscheinungsdatum: 2018-09-13